SOLIDWORKS krav til software

SOLIDWORKS fungerer sammen med udvalgte styresystemer og enkelte funktioner i SOLIDWORKS kræver anden software for at fungere. Generelt understøtter SOLIDWORKS de 2-3 nyeste versioner af Microsoft Windows og den øvrige software, som SOLIDWORKS arbejder sammen med.

SOLIDWORKS er udviklet til Windows og kun Windows. Nyeste version af SOLIDWORKS kan anvendes sammen med nyeste version af Windows, men hver SOLIDWORKS version understøtter flere versioner af Windows. For eksempel kan SOLIDWORKS 2015 anvendes sammen med Windows 8.1, Windows 8 og Windows 7.

Se detaljer og opdateret liste med SOLIDWORKS krav til styresystem her.

SOLIDWORKS gør brug af Microsoft Office til forskellige funktioner og er derfor afhængig af at Office er installeret. Fx bruges Microsoft Excel i forbindelse med generering af styklister og modelkonfigurationer. Microsoft Word anvendes bl.a. som editor for notater, som gemmes internt i SOLIDWORKS filerne.

Se detaljer og opdateret liste med SOLIDWORKS krav til Microsoft Office her.

SOLIDWORKS’ hjemmeside er optimeret til anvendelse med Microsoft Internet Explorer. Fra SOLIDWORKS brugerfladen er der links til online hjælp, dokumentation, bruger forum, modelbibliotek mm. Det fungerer bedst sammen med Internet Explorer men har du en anden favorit browser (fx Google Chrome eller Firefox), så vil det også fungere.

Se detaljer og opdateret liste med SOLIDWORKS krav til Microsoft Internet Explorer her.

Antivirus programmer kan drille, når SOLIDWORKS installeres. Antivirus programmer kan blokere for installation af komponenter, som er nødvendige for at SOLIDWORKS fungerer korrekt. Det er ikke sikkert, at det giver fejlmeddellelser under installationen, men der kan være funktioner i SOLIDWORKS som ikke fungerer eller reagerer underligt.

Generelt anbefaler SOLIDWORKS, at antivirus programmer lukkes mens programmet installeres, men SOLIDWORKS tester løbende forskellige antivirus programmer og opdaterer en liste med antivirus programmer, som fungerer problemfrit sammen med SOLIDWORKS og altså ikke behøver at blive lukket, når SOLIDWORKS installeres.

Se detaljer og opdateret liste med antivirus programmer og SOLIDWORKS her.

Vieweren eDrawing kan i modsætning til SOLIDWORKS anvendes på flere platforme. Det fungerer både med Microsoft Windows og Apples Mac OS. Det kan også anvendes på Apples mobile enheder (iPhone og iPad) samt på telefoner og tablets som anvender Google Android.

Se detaljer og opdateret liste med eDrawing krav til styresystem her.