Hvad er en SOLIDWORKS opdateringsaftale?

En SOLIDWORKS opdateringsaftale er et abonnement, som kan som kan købes i tillæg til SOLIDWORKS softwaren. Aftalen giver adgang til en række muligheder og fordele.

Prisen for aftalen afhænger af, hvilken SOLIDWORKS software I har og hvor mange licenser I har. Opdateringsaftalen har altså en fast pris pr. licens. En aftale omfatter typisk alle SOLIDWORKS licenser i en virksomhed, men det er muligt at tegne en aftale, som kun dækker en del af licenserne.

De væsentligste fordele ved at have en aftale er:

  • Telefonsupport: I får adgang til ubegrænset telefonsupport fra jeres SOLIDWORKS forhandler for alle jeres SOLIDWORKS brugere. De står klar til at hjælpe med generelle tips og tricks, hjælp til konkrete udfordringer med SOLIDWORKS modeller eller tegninger, tekniske problemer, mm.
  • Software opdateringer: SOLIDWORKS udgiver en ny version ca. en gang om året og ca. 5 mindre opdateringer i løbet af året. En opdateringsaftale giver adgang til at hente og anvende nyeste version og opdateringer
  • SOLIDWORKS kundeportal: Kundeportalen giver adgang til en masse information, online hjælp, brugerforum mm. Der er adgang til det meste uden en opdateringsaftale, men et par områder er låst uden en aftale. Det gælder bl.a. SOLIDWORKS’ vidensdatabase, status på raporterede fejl og download af software

Vil du vide mere, så find mere information om SOLIDWORKS opdateringsaftale her.

En opdateringsaftale løber for en periode – typisk ét år. Hvis I ikke ønsker at bibeholde aftalen, så kan den opsiges for nogle eller alle jeres licenser.

Ja, I kan altid tegne en opdateringsaftale for en eller flere licenser. Det skal dog bemærkes, at har I tidligere haft en aftale for den eller de licenser, som I ønsker at gentegne en aftale for, så er der et genindtrædelsesgebyr pr. licens, som er i størrelsesordenen ca. hvad ét års abonnementsaftale koster.